“Alle vores drømme kan gå i opfyldelse – hvis vi har modet til at forfølge dem!”
“Walt Disney”
Det mod fandt jeg frem i sommeren 2008 – resultatet blev et skønt lille farveunivers af en tøj butik “ Stella Alice“ som er centralt
beliggende på Amagerbrogade.
Butikken er opkaldt efter min skønne Farmor, der meget atypisk for en dansk pige født i 1916 blev døbt Stella Alice.
Min passion for tøjbranchen startede tidligt, allerede i gymnasiet begyndte jeg at arbejde i en tøjbutik efter skole og er stort set fortsat lige siden “ hvilket er blevet til en del år“ jeg er fyldt 36 (Hmmmm – skal vidst rettes til 46)
Jeg har prøvet de fleste sider af branchen – salg, ledelse, distribution, indkøb mm. både i ind og udland og har altid bedst syntes om den personlige kontakt med kunder. Sidst men ikke mindst har jeg undervist på Niels Brocks Salgsakademi. Her underviste jeg salgsassistent elever og efter at have “prædiket” overfor dem hvad der er god service inden for detailbranchen, var det naturlige skridt herfra at starte mit eget – og her står jeg så, med min egen lille skønne oase på Amager, min butik Stella Alice.
Håber min passion for skønt og ikke mindst farverigt tøj og denne lille fortælling har givet dig lyst til at kigge forbi – jeg byder udover en professionel og personlig service naturligvis også gerne på en kop tår kaffe og en sludder.
Glæder mig til vi ses ♡
Kærlig Hilsen
Tina Flintø
